5 tips til altid at have idéer til godt content

5 tips til altid at have idéer til godt content

Den blinkende cursor.
Ingen ord foran.
Ingen ord bagefter.
Bare blink.
Blink.
Blink.
Lidt hurtigere end dit pulsslag.

Eller det vil sige. Du skal ikke sidde længe og glo på det tomme Google Doc, før dit hjerte hamrer i samme takt som den fortravlede cursor.

P**!

Løb aldrig tør for idéer til contentMen frygt ikke. Med en lille håndsrækning og et par øvelser vil du opleve, at idéer holder op med at være en mangelvare.

Den dag, hvor du reelt ikke kan komme på flere idéer, findes ikke. Det er udelukkende et spørgsmål om at gribe det an på en ny måde – noget den første danske bog om content marketing kommer med gode råd til.

Så her får du nogle af rådene til at undgå at løbe tør for idéer til content:

1. Gem dine idéer!

Dem alle sammen, også dem, du aldrig tror bliver til noget. Hvis du arbejder alene, kan du nøjes med en notesbog eller en fysisk bakke, men er du en del af et team, bliver I nødt til at have en fælles pool af idéer. Ud over, at du rent faktisk gemmer dine idéer, har det at gemme ALLE sine idéer den psykologiske effekt, at din fantasi aldrig kommer i krise. For har du først nået bunden af idékisten, er det sværere at fylde den op igen.

2. Tal med din målgruppe!

Besøg dem. Undersøg, hvordan de gebærder sig i forhold til dit produkt og dit indhold. Måske det giver mening for dig at lave en fokusgruppe én gang om året. Måske giver det mening for dig at tale med målgruppen én dag om ugen, hvor du stiller dig op i jeres fysiske butik – det kommer helt an på, hvordan din forretning er skruet sammen. Summasumarum er bare, at du skal ud af huset, væk fra computeren og ud og snakke med dem i virkeligheden.

3. Følg med på sociale medier!

Sørg for at følge med i grupper på LinkedIn, fora, Facebooksider og alle steder, hvor din målgruppe debatterer online, så du begynder at forstå, hvilke emner de går op i.

4. Tal med kundeservice og sælgerne!

Tag dit allermest udadvendte humør på og skab relationer til dine kolleger i andre afdelinger. Spørg dem hvad de arbejder med, hvordan kunderne reagerer og hvilke udfordringer kunderne har. Lyt efter udfordringer og spørg direkte til dem. Og én gang er ikke nok, du er nødt til at gøre det igen og igen og igen – og måske ligefrem sætte det i system, så I holder et månedligt møde med en fast dagsorden, så de også vender sig til, at du vender tilbage og lærer, hvad du er på udkig efter.

5. Få inspiration!

Både fra konkurrenter og fra andre brancher. Bare fordi du sælger legetøj, kan du sagtens få inspiration fra en swimmingpool-sælger og overføre hans best practice til din egen verden.

Og til sidst: En dårlig idé er ikke en dårlig idé. Det er bare en idé, der ikke er blevet god endnu.

Hvordan får du selv idéer til content?